Regler for altaner og trappenedgange til gård i ABParkhøj

  1. Reglerne for altaner og trappenedgange til gård i AB Parkhøj er en del af AB Parkhøjs husorden.
  2. Altanerne skal holdes rene og ryddelige og ikke bruges til opbevaring af gamle møbler, papkasser, opsætning af paraboler o.l. 
  3. Genstande, der opstilles på altanerne, skal være sikret forsvarligt. Af hensyn til underboen samt fare for nedblæsning, må der ikke hænges genstande ud over rækværket på altanerne. Dette gælder også altankasser og krukker. 
  4. Planter skal vandes med forsigtighed, af hensyn til underboerne.
  5. Tøj må gerne tørres på altanerne, hvis det ikke hænger over rækværkets højde. 
  6. Det er ikke tilladt at gøre brug af åben ild eller kulgrill på altanerne, af hensyn til brandfare og røggener. Dog er det tilladt at benytte el- og gasgrill på altanerne, under behørig hensyntagen til naboerne.
  7. Det er ikke tilladt at ryge på altanerne.
  8. For at undgå gener med fugle, der slår sig ned på altanerne, er det ikke tilladt at efterlade madvarer eller lægge brød ud på altanerne. Det er derfor heller ikke tilladt at opsætte foderbræt eller fodre fugle på altanen.
  9. Altanerne, væggene og lofterne må ikke males.
  10. Der må ikke bores i ydervæggene eller monteres udstyr, herunder markiser, kroge, lamper m.m., på væggene. Dog må der gerne bores en krog ind i muren (i murstenen) som krogen på altandøren kan sættes fast i.
  11. Der må ikke smides affald eller cigaretter ud fra altanerne. 
  12. Løbende vedligeholdelse, herunder årlig oliering af træværket, af altanen påhviler andelshaveren. Træværket skal olieres med en klar og ufarvet ædeltræsolie beregnet til udendørs brug der er mere miljøvenlig end eks. Faxe, eller TripTraps ædeltræsolie natur, som stadig må bruges. Ved misvedligeholdelse pålægges andelshaveren udgifter til udbedring administreret af bestyrelsen. 
  13. Til evt. afskærmning/vindskærm af altanerne må der kun bruges ensartede materiale med de af bestyrelsen godkendte materialer og farver. Der skal bestilles altansejl fra allcovers.dk i farven mellem grå.
  14. Der må ikke spilles musik på altanerne eller ophænges vindspil og der skal vises almindeligt hensyn til naboerne især efter kl. 22. Høres der høj musik i lejligheden skal altandørene lukkes. I øvrigt gælder de almindelige husordensregler og regler for gården. 
  15. Altanerne må ikke indhegnes med net el.lign. 
  16. Solafskærmning må ikke ophænges på rækværket, medmindre de hænger på specialbeslag fra MinAltan lavet til rækværk på altaner. Hvis der opsættes parasoller i parasolfod på altanen, skal disse slås ned til natten. Hvis et rækværk går i stykker som følge af opsætning af specialbeslag eller lignende, påhviler reparationsomkostningen andelshaver.
  17. Det er tilladt at have lamper og lyskæder på altanen. Disse skal opfylde følgende krav:
    1. Lamper og lyskæder skal være godkendt til udendørsbrug og være med hvide/gule pærer/led-pærer
    2. Lamper skal lyse nedad 
    3. Det er ikke tilladt at have belysning der blinker eller har stærkt lys, der generer andre andelshavere.
  18. Det er ikke tilladt at fyre fyrværkeri af fra altanerne

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 5. april 2022.