Parkhøj bliver forsynet med fjernvarme fra Københavns Energi. Københavns Energi sender en stor regning til Andelsboligforeningen. Varmeregnskabet er den måde, vi derefter deler udgiften på.
Efter problemerne med varmeregnskabet i år 2004 fandt bestyrelsen at det var tid til at give varmeregnskabet et serviceeftersyn og en mindre justering som beskrevet nedenfor.
Det samlede varmeforbrug er opdelt på 3 kategorier: Varmt vand til haner, varme til radiatorer og spildvarme (varmetab i rørerne)
I Parkhøj har vi valgt ikke at have individuelle målere på varmt vand. Derfor er vi nødt til at finde en fordelingsnøgle for varmt vand. Grunden til at vi ikke har målere er, at det vil koste en formue at sætte op, og at det mange steder vil være vanskeligt at få plads til dem grundet ombygninger. I en sammenlagt 2+2 værelseslejlighed vil der f.eks. skulle opsættes 7 vandmålere! Derfor har hver lejlighed i stedet fået et fordelingstal som udgifterne til varmt vand fordeles efter.
Alle radiatorer har en varmemåler af fordampningstypen. Varmemåleren aflæses og udskiftes af Viterra hvert år i maj/juni. Hver varmemåler har et tilknyttet korrektionstal som tager højde for at ikke alle radiatorer er lige store og at nogle lejligheder er dyrere at varme op mm.
Ud over det varme vand der tappes og varmen i radiatorerne er der også et varmespild ved at sende varmen rundt i ejendommen, som vi også skal fordele, hvilket sker via et andet fordelingstal.
Alle andelshavere bliver opkrævet et aconto beløb til varme. Når varmemålerne er aflæst i for-sommeren gøres varmeregnskabet op, og eventuelle differencer mellem faktisk forbrug og aconto indbetalinger udlignes via opkrævningen af boligafgift, normalt i oktober måned.
Man kan diskutere, hvordan man skal fastsætte de forskellige fordelingstal. Uanset hvilken metode man vælger, vil der altid kunne findes eksempler på andelshavere hvor det ikke er rimeligt. Vi har valgt at lade fordelingstallet tage udgangspunkt i andelens størrelse målt i kvadratmeter.
Hver andel har fået et fordelingstal for varmespild, der svarer til andelens areal divideret med 10 (og afrundet). På den måde har en 2-værelseslejlighed på 60 kvadratmeter 6 varmeandele, en 3-værelseslejlighed på 92 kvadratmeter 9 varmeandele osv.
Fordelingstallet for varmt vand er også fastsat ud fra andelens størrelse, men ud fra følgende tabel:
| 2 værelser, ca. 60 kvadratmeter = | 8 varmt vands andel |
| 2½ værelser, ca. 70 kvadratmeter = | 9 varmt vands andele |
| 3 værelser, 90-110 kvadratmeter = | 10 varmt vands andele (+1 for badekar) |
| 4-4½ værelser, ca. 120-130 kvadratmeter = | 12 varmt vands andele |
| 5½ værelser, ca. 150 kvadratmeter = | 15 varmt vands andele |
Ideen er at jo større lejligheden er, jo flere mennesker bor der typisk også, og dermed større vandforbrug. Men det forventes ikke, at en 4 værelseslejlighed bruger mere end 50% mere end 2 værelseslejlighed, selv om den målt i kvadratmeter er dobbelt så stor.
Tilbage er blot at nævne, hvordan den totale udgift bliver fordelt på de 3 kategorier, radiatorstreger, varmt vands andele og varme andele (spild). Vi har valgt en fordelingsnøgle hvor vi antager at 30% af forbruget er gået til varmt vand, 15% til spild og 55% til varme i radiatorerne.
En af de få ting vi rent faktisk måler, er forbruget af varmt vand i kubikmeter. Vores beregninger tyder på, at de 30% til varmt vand er et fornuftigt tal at bruge. En af grundene til at bestyrelsen besluttede sig for at kigge på systemet bag varmeregnskabet var i øvrigt, at mens vores forbrug af varmt vand faldt over årene, så steg den pris, der blev opkrævet for varmtvandsandele! Denne urimelighed håber vi er rettet nu, samtidig giver lejlighedssammenlægninger ikke helt så store påvirkninger af varmeregnskabet som tidligere. Alt i alt, et bedre og mere rimeligt system som træder i kraft ved varmeafregning for året 2004-2005 ved de opgørelser der udsendes i september/oktober 2005.